Moms-update: Få styr på den nyeste praksis og lovgivning inden for momsret
- Dato
- 13. november 2025
- Varighed
- 1 dag
- Lokation
- Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 København K
- Pris
- DKK 4.995 + moms
Om kurset
AU Cetera tilbyder i samarbejde med professorerne Henrik Stensgaard og Dennis Ramsdahl Jensen et intensivt dagskursus, der dels giver dig indsigt i udvalgte emner og dels giver dig overblik over centrale dele af den nyeste praksis og lovgivning inden for momsretten.
På kurset bliver der i væsentligt omfang taget udgangspunkt i afgørelser fra EU-Domstolen med henblik på at belyse og diskutere de forventede konsekvenser for dansk ret.
Når det gælder nyeste praksis og lovgivning, er præsentationen struktureret omkring Momslovens hovedområder: afgiftspligtig person, afgiftspligtig transaktion, momsfritagelser, momsfradragsret og leveringssted.
Hvem er kurset for?
Kurset er målrettet advokater, revisorer, rådgivere, og ansatte i virksomheder eller skatteadministrationen, der arbejder professionelt med momsret og ønsker at være opdateret på den nyeste udvikling inden for området.
Er I flere fra samme virksomhed, der ønsker at tilmelde jer kurset, kontakt Line K. Eegholm på line@cetera.dk for et tilbud.
hvad lærer du?
- At forstå og anvende den nyeste nationale og EU-retlige praksis inden for momsret.
- At vurdere konsekvenserne af nye lovgivningstiltag og domspraksis for din virksomhed eller rådgivningspraksis.

kursusindhold
Kurset forestås af professor Dennis Ramsdahl Jensen og professor Henrik Stensgaard fra Aarhus Universitet, som begge har forsket og undervist indenfor momsret på højeste niveau i mange år.
På kurset gennemgår vi udover nyeste praksis særligt følgende udvalgte emner:
- Krav på tilbagebetaling af fejlagtigt opkrævet moms
- Beviskrav ved usædvanlige forhold og skærpet bevisbyrde
- Sektoropdeling og fællesregistrering
- Anvendelsesområdet for ML § 13, stk. 2
- Analyse af øvrig central EU-retslig og national praksis
Kurset kan godkendes som obligatorisk efteruddannelse for advokater og revisorer. Deltagelse giver 8 point/OE-timer, og vil for revisorerne være inden for “anden relevant lovgivning og faglige standarder”.